Crossbridge Energy A/S

Crossbridge Energy A/S søger

Senior Projektleder

Er du klar til at tackle udfordringerne ved at jonglere med en bred vifte af projektledelsesopgaver?

Kan du navigere smidigt mellem interne og eksterne interessenter, samtidig med at du bevarer fokus på strategiske og langsigtede mål i et komplekst miljø? Så er det dig vi søger.

På Crossbridge Energy A/S raffinaderiet i Fredericia, er vi ikke blot en førende aktør inden for energieffektivitet - vi sætter ofte også standarden.

Vores raffinaderi er ikke kun verdens 2. mest energieffektive raffinaderi, men også det mest avancerede i Europa.

Vi fortsætter med vores mål om at skabe mere bæredygtige produkter i fremtiden og derfor opdaterer vi løbende vores anlæg. Som Senior Projektleder står du i spidsen for nogle af disse store projekter, hvor du sikrer, at vi opnår vores mål med maksimal effektivitet og minimal risiko.

Ansvarsområder i rollen

Du vil drive projekter med fokus på styring af nøgleaspekterne i projekttrekanten: tid, økonomi og scope. Dit primære mål vil, sammen med et hold af fagligt dygtige kollegaer, være at sikre rettidig og vellykket levering til vores samarbejdspartnere, hvor projektstyringen er af afgørende betydning. 

De komplekse multidisciplinære projekter, som du leder, spænder over områder som mekanik, E&I (Electrical & Instrumentation), inspektion og drift.

Projekterne kan variere fra opdateringer af mindre eksisterende produktionskomponenter til større omstruktureringer såsom udskiftning af vitale proceskomponenter på raffinaderiet eller tilbygninger. I hele projektfasen sammensætter du det nødvendige hold af ressourcer og driver projekterne igennem de forskellige faser af vores Stage-Gate-model og sikrer, at følgende punkter bliver gennemført effektivt:

  • HSSE: Udarbejdelse, gennemgang og opfølgning på planer for sundhed, sikkerhed og miljø.
  • Assurance: Myndighedsbehandling og overholdelse af dansk lovgivning og regulatoriske krav.
  • Interessenthåndtering og kommunikation: Effektiv kommunikation med alle interessenter i projektet.
  • Risikostyring: Identifikation, vurdering og håndtering af risici gennem hele projektets levetid.
  • Tidsplaner: Sikring af fremdrift og rettidig levering af projekter.
  • Økonomi: Ansvarlig for projektbudget, udbud og kontrakter samt in-sourcing af leverandører.
  • Scope godkendelse: Sikring af godkendelse af CSI, BOD, BDEP og designnotater.
  • Hazop, SIL og FAT test: Gennemførelse af risikovurderinger og fabriksafprøvninger.

Kvalifikationer

Som erfaren projektleder har du ekspertise inden for komplekse projekter, især inden for områder som mekanik, E&I og inspektion og gerne med industrielle erfaringer. Du besidder stærke kommunikationsevner og evnen til at arbejde effektivt med interessenter på forskellige niveauer. Desuden har du solid forståelse for økonomistyring og håndtering af projektbudgetter, og erfaring med risikostyring samt sikkerhedstests er en fordel. En ingeniøruddannelse, maskinmester eller relaterede uddannelse foretrækkes.

Med en bred kontaktflade er din evne til at kommunikere og samarbejde afgørende. Du har en holdånd og formår at kommunikere klart og effektivt på både dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Vedholdenhed og en evne til at overholde deadlines er en del af din tilgang, og du trives med at tage ledelsesansvar og skabe struktur. Du er målorienteret og bevidst om både dine egne og virksomhedens mål i et dynamisk miljø.

Om dit nye team og arbejdsplads på Crossbridge Energy A/S

Du bliver en del af Project Management & design teamet bestående af fem projektledere og en teamlead. Vi har et uofficielt slogan “Our top priorities are executing projects within budget and time, while having fun!”. Selvom vi står over for nogle af de mest udfordrende, komplekse og risikofyldte projekter, er det vigtigt at huske at have det sjovt undervejs. Vi er ca. 270 medarbejdere, som står klar til at byde dig velkommen ombord på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.

Læs mere om os her: https://crossbridge.dk/

Hvorfor vælge jobbet ved Crossbridge Energy A/S

Du kan med garanti få opfyldt dine ønsker om en hverdag fyldt med variation og kompleksitet og med internationale relationer. Det du kan få opfyldt her, er rent faktisk at se dine projekter blive opført og komme til live ude på sitet. Det giver dig endnu mere tilknytning og indsigt i din projektdrift. Du får derudover nogle af de dygtigste kollegaer, som giver kompetent sparring i din projektdrift. Vi tilbyder dig en grundløn efter kvalifikationer, god pension samt sundhedsforsikring, bonusordning mv.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ekstern HR-rekrutteringspartner hos Optimum HR, Brian Fuglsang, på +45 29622783.

Hvis denne stilling lyder interessant for dig, bedes du sende din ansøgning, CV og projektportefølje på dansk hurtigst muligt ved at bruge dette link: Senior Projektleder til Europas førende energieffektive raffinaderi Crossbridge Energy A/S - Ansøgningsskema (hr-manager.net)

Der vil løbende blive afholdt samtaler og stillingen forventes besat, når vi har fundet den rette profil. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

ASAP

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Yderligere oplysninger fås hos:

Brian Fuglsang

Telefon: +45 2962 2783

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia

Se placering: