Crossbridge Energy A/S søger

Project Manager

Crossbridge Energy A/S

Rare kollegaer er det bedste, man kan have i sin værktøjskasse. Det er nogle kollegaer med forskellige færdigheder, som man kan søge hen til, når man har brug for hjælp. Det er dét, der får mig her ud hver dag.

Hos Crossbridge er der en åben og inkluderende kultur, der gør det nemt at være ny i organisationen. Rammerne er sat for en god og sikker introduktion og kollegerne deler gerne ud af deres viden.

Jeg har altid synes, at det har været en inkluderende virksomhed, hvor diversitet er et plus. Alle har respekt for hinanden –høj som lav.

Vi behandler vores medarbejdere ordentligt og ansvarligt, og det har vi altid gjort her.

Send ansøgning

Er du en erfaren og agil projektleder med højt drive?

 

Kan du lide at arbejde med store projektledelsesopgaver, navigere mellem interessenter internt og eksternt - og har du mod på at arbejde som projektleder i et komplekst miljø, hvor sikkerhed, kvalitet og pålidelighed er nøgleordene i alle projektfaser?

Crossbridge Energy A/S søger en ambitiøs og løsningsorienteret projektleder, som vil indgå i et dynamisk team.

 

Om stillingen

Som projektleder trives du med en udfordrende hverdag, og du ser dig selv som en robust person med stort engagement, som trives i en stor virksomhed med internationale relationer.

Du er god til at styre projekter i hus - også når den politiske dagsorden fylder. Som projektleder evner du at se opgaverne i et større perspektiv og tage ansvar professionelt og rettidigt. Du udviser handlekraft baseret på gode beslutninger, og trives i en kompleks hverdag.

Din overordnede opgave er at fungere som projektleder på 3-10 projekter og binde interne samt eksterne leverancer sammen. Tunge eksterne leverandører er hyret ind på kritiske områder, som kræver en høj grad af specialisering – og ikke mindst i forhold til ledelses- og styringskompetencer.

I dagligdagen er du ansvarlig for at drive projekterne og overholde den ambitiøse timeline. Du sikrer fremdrift via genbekræftelse af business casen hele vejen frem til leverancen. Du sikrer samtidig balance mellem interne og eksterne leverancer og den overordnede ramme og agerer som garant for kvalitet i alle led i projektets faser ved hjælp af virksomhedens Stage-Gate-model.

 

Ansvarsområder

Du vil drive projekter med fokus på styring af nøgleaspekterne i projekttrekanten: tid, økonomi og scope. Dit primære mål vil, sammen med et hold af fagligt dygtige kollegaer, være at sikre rettidig og vellykket levering til vores samarbejdspartnere, hvor projektstyringen er af afgørende betydning. 

De komplekse multidisciplinære projekter, som du leder, spænder over områder som mekanisk, el, instrument, drift og procesdesign.

Projekterne kan variere fra opdateringer af mindre eksisterende produktionskomponenter til større omstruktureringer såsom udskiftning af vitale proceskomponenter på raffinaderiet eller tilbygninger. I hele projektfasen sammensætter du det nødvendige hold af ressourcer og driver projekterne igennem de forskellige faser af vores Stage-Gate-model og sikrer, at følgende punkter bliver gennemført effektivt:

  • Godkendelse af projektets scope og design
  • Tidsplaner: Sikring af fremdrift og rettidig levering af projekter
  • Økonomi: Ansvarlig for projektbudget, udbud og kontrakter samt in-sourcing af leverandører
  • HAZOP-, SIL- og FAT-tests: Gennemførelse af risikovurderinger og fabriksafprøvninger
  • HSSE: Udarbejdelse, gennemgang og opfølgning på planer for sundhed, sikkerhed og miljø
  • Assurance: Myndighedsbehandling og overholdelse af dansk lovgivning og regulatoriske krav
  • Risikostyring: Identifikation, vurdering og håndtering af risici gennem hele projektets levetid
  • Interessenthåndtering og kommunikation: Effektiv kommunikation med alle interessenter i projektet

 

Kompetencer

Som projektleder har du ekspertise inden for komplekse tekniske projekter, og erfaring med mekanisk, civil, el og instrument arbejde. Du besidder stærke kommunikationsevner og evnen til at arbejde effektivt med interessenter på forskellige niveauer. Desuden har du solid forståelse for økonomistyring og håndtering af projektbudgetter, og erfaring med risikostyring. Du har formodentlig en længerevarende uddannelse, er måske uddannet ingeniør eller lign. og du har veldokumenteret erfaring med teknisk projektledelse.

Du betegnes som stærk i projektlederrollen og anvender uproblematisk ledelses- og projektstyrings-værktøjer. Din teoretiske værktøjskasse er i orden. Samtidig begår du dig smidigt i en praktisk verden, og du styrer med dit overblik projekterne sikkert i mål samtidig med at du anses for at være en loyal og teamorienteret kollega, som forstår vigtigheden i vidensdeling og samarbejde.

Det foretrækkes, at du har erfaring fra en større teknisk projektstyret organisation. Du er forhandlingsvant og forstår dig på interessenthåndtering og aftalekrav i en omskiftelig verden. Det gælder både internt og eksternt på myndighedsniveau, i organisatoriske processer og ved vurdering af økonomiske sammenhænge mv.

Vedholdenhed og en evne til at overholde deadlines er en del af din tilgang, og du trives med at tage ansvar og skabe struktur. Du er målorienteret og bevidst om både dine egne og virksomhedens mål i et dynamisk miljø.

 

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en stor virksomhed med internationale relationer. Du får dygtige og meget motiverede kollegaer, som giver kompetent sparring og med stor indsigt i området.

Du tilbydes en løn, der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

For den rigtige kandidat er der tale om en spændende stilling med meget gode karriere- og udviklingsmuligheder i en virksomhed, der gør meget for at udvikle og fastholde sine talentfulde medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i udviklende miljø. 

 

Ansøgning

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Rauff Sørensen, Business Development & Projects Manager på tlf: +45 22205659.

Tiltrædelse er snarest muligt på vores adresse i Fredericia, hvorfor vi afholder samtalerne løbende.

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

ASAP

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia

Hjemmeside:

http://crossbridge.dk