Crossbridge Energy A/S søger
Security Coordinator

Ambitiøs og engageret Security Coordinator
Har du solid erfaring med fysisk sikkerhed, adgangskontrol og myndighedssamarbejde? Motiveres du af at arbejde i et højt specialiseret og samfundskritisk miljø, hvor sikkerheden er i absolut topfokus? Så kan du være den Security Coordinator, vi leder efter.
Om stillingen
Crossbridge Energy A/S søger en engageret og initiativrig Security Coordinator til vores raffinaderi, som også omfatter en strategisk vigtig havneterminal.
I denne rolle bliver du ansvarlig for at styrke og videreudvikle vores fysiske sikkerhed – herunder adgangskontrol, videoovervågning og efterlevelse af gældende sikkerheds- og beredskabskrav.
Du vil desuden få en nøglerolle som ISPS-koordinator, hvor du skal sikre, at vi lever op til kravene i både Lov om havnesikring og beredskabslovgivningen. Arbejdet omfatter bl.a. udarbejdelse og vedligeholdelse af sikringsplaner, løbende risikovurderinger og tæt kontakt med relevante myndigheder.
Du refererer direkte til vores HSSEQ-direktør og bliver en central del af et stærkt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Ansvarsområder
- Opsætning og vedligeholdelse af fysisk sikkerhed på anlægget – inkl. adgangskontrolsystemer og videoovervågning
- Sikring af fuld compliance med gældende lovgivning inden for fysisk sikkerhed og havnesikring (ISPS)
- Bindeled mellem raffinaderiet, eksterne samarbejdspartnere og myndigheder i security-spørgsmål
- Udarbejdelse, implementering og opdatering af procedurer relateret til security og ISPS
- Planlægning og afholdelse af træning og awareness-aktiviteter i hele organisationen
- Deltagelse i beredskabsplanlægning og afvikling af beredskabsøvelser
Kompetencer
Du har formentlig erfaring med fysisk sikkerhed og/eller havnesikring – gerne i en koordinerende rolle som ISPS-koordinator.
Du er tryg ved at arbejde inden for rammerne af Lov om havnesikring og den generelle beredskabslovgivning og forstår vigtigheden af præcision og compliance i arbejdet.
Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du har blik for både detaljen og det brede overblik.
Du trives i en rolle med mange interessenter og formår at kommunikere klart og professionelt – både internt og eksternt.
Din erfaring med myndighedsdialog og din evne til at opbygge tillidsfulde relationer vil være afgørende for din succes i stillingen.
Vi tilbyder
- En meningsfuld rolle i en branche, der har stor betydning for samfundet.
- Tæt samarbejde med HSSEQ-ledelsen og direkte adgang til beslutningstagere.
- Gode udviklingsmuligheder og høj grad af selvstændighed i jobbet.
- Mulighed for at præge sikkerhedsarbejdet og sætte et varigt aftryk.
- Et fagligt stærkt, engageret og samarbejdende team med fokus på sikker og stabil drift.
- Konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Nielsen, HSSEQ Director på tlf. +45 4414 1481.
Tiltrædelse sker snarest muligt på vores adresse i Fredericia, og vi afholder samtaler løbende.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
ASAP
Tiltrædelse:
ASAP
Arbejdssted:
Egeskovvej 265, 7000 Fredericia
Kontoradresse:
Egeskovvej 265 7000 Fredericia