Crossbridge Energy A/S søger

Planlægger til Shipping

Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S

Rare kollegaer er det bedste, man kan have i sin værktøjskasse. Det er nogle kollegaer med forskellige færdigheder, som man kan søge hen til, når man har brug for hjælp. Det er dét, der får mig her ud hver dag.

Hos Crossbridge er der en åben og inkluderende kultur, der gør det nemt at være ny i organisationen. Rammerne er sat for en god og sikker introduktion og kollegerne deler gerne ud af deres viden.

Jeg har altid synes, at det har været en inkluderende virksomhed, hvor diversitet er et plus. Alle har respekt for hinanden –høj som lav.

Vi behandler vores medarbejdere ordentligt og ansvarligt, og det har vi altid gjort her.

Send ansøgning

Om stillingen

Vil du arbejde i et dynamisk og internationalt miljø med spændende daglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder?
Skal du være vores nye kollega i et team, der spiller en central rolle i at optimere raffinaderiets drift og skabe værdi gennem effektiv planlægning og samarbejde på tværs af organisationen?

Vi søger en ny medarbejder til hurtig opstart som en del af et stærkt team bestående af tre produktionsplanlæggere, tre skibsoperatører og tre analytikere.

Afdelingen fungerer som bindeled mellem produktionen, markedet, forretningen og kunderne, og vores hovedopgave er at maksimere raffinaderiets indtjening fra olieforretningen. Det indebærer import af råolie, blandekomponenter og additiver, planlægning af driftsanlæg i forhold til gennemløb og kvalitet samt levering af færdigvarer via læsseramper, rørledning og havneanlæg.

Raffinaderiet befinder sig i en spændende udviklingsfase med fokus på kommerciel optimering, styrket værdikæde og den grønne omstilling. Du bliver en del af et team, der har som mål at levere det rigtige produkt, på det rigtige sted, til den rigtige tid – og i fremtiden bidrage til at bringe den grønne omstilling op i storskala.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som vores nye kollega får du ansvar for optimering og planlægning af skibsaktiviteter og bidrager med dine maritime kompetencer. Du vil få en bred berøringsflade både internt og eksternt og et arbejdsområde, hvor du har mulighed for indflydelse, og hvor opgaverne udvikler sig over tid.

Dine daglige opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Arrangere skibe til leveringer og være kontaktperson for rederier og mæglere

  • Godkende skibe til anløb i Fredericia

  • Planlægge rotationer på to jetty’s

  • Assistere med specialviden i forbindelse med skibshåndtering

  • Holde kunder, mæglere, agenter og surveyors opdaterede omkring ETA’er og rotationer

  • Udarbejde laste- og losseordrer til agenter og surveyors

  • Udføre demurrageberegninger, afregninger og håndtere claims

  • Håndtere forsyningsforespørgsler og kontraktlige forpligtelser i samarbejde med afdelingen i København og tradere i Genève

  • Omsætte månedsplan til dag-til-dag aktiviteter og følge op på udførelsen

Om dig

Vi søger en planlægger med solid maritim baggrund og et ønske om at bringe din viden i spil i et komplekst og foranderligt miljø.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en positiv tilgang til problemløsning og trives med at tage ansvar

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

  • Kan træffe beslutninger på et begrænset datagrundlag

  • Er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig

  • Kan håndtere både interne og eksterne interessenter professionelt

  • Er proaktiv, kunde- og serviceorienteret

  • Har gode IT-færdigheder

  • Taler og skriver dansk og engelsk flydende

Vi ser gerne, at du har en uddannelse som dual officer, maskinmester eller navigatør, og har erfaring fra branchen samt et ønske om et fast kontorjob på land.

Ansøgning

Til den rette kandidat tilbydes en dynamisk stilling med mulighed for både personlig og professionel udvikling.

Samtaler afholdes løbende, og vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning snarest.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik Rømer +45 2220 5861.

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

14-11-2025

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia