Crossbridge Energy A/S søger
Projektleder til Tank Maintenance Team
Er du en struktureret projektleder med højt drive? Trives du i en hverdag med bred kontaktflade, hvor der er gang i flere opgaver samtidig? Hos Crossbridge Energy A/S søger vi en ambitiøs projektleder til eksekvering af vedligehold på lagertanke i vores vigtige Tank Maintenance Team.
Ansvarsområder
Din overordnede opgave er at fungere som projektleder på 2-5 projekter, fra udvikling af vedligeholdsprojekt til aflevering og med fokus på samspillet med myndigheder, leverandører etc.
I dagligdagen er du ansvarlig for eksekvering af dine projekter og overholder den aftalte tidsplan. Du sætter retningen for projekterne og har en nøglerolle i at drible opgaver af varierende størrelse og kompleksitet sikkert i mål. En del af dette involverer besøg på projekterne flere gange i løbet af en uge.
Vores projekter involverer flere fagdiscipliner og du skal derfor finde glæde i variationen mellem f.eks. stål/mekanisk arbejde, el-arbejde, instrumentering, maling, isolering og civil/jord arbejde.
Dine primære opgaver vil være:
- Planlægning og ledelse af projekter på vores site i Fredericia fra start til aflevering
- Løbende udvikling af projektstyring
- Sikre en transparent budgetproces på projekter
- Følge op på fremdrift i eksekveringen
- Optimere arbejdsgange og procedurer
Faglige og personlige kompetencer
Som person kan du have en baggrund som f.eks. maskinmester eller en anden håndværksmæssig baggrund med projektledererfaring. Vi skal nok hjælpe dig på de meget fagspecifikke områder, det vigtigste er din indstilling til sikkerhed, kvalitet og økonomi og din evne til at få alle fagdiscipliner til at arbejde i samme retning.
Vi ønsker en kollega der har:
- En struktureret tilgang til opgaveløsning
- Økonomisk overblik, herunder evnen til at lægge et realistisk budget for egne projekter
- Evnen til at handle kompetent under pres
- Ansvar for HSSE på egne projekter og forstår at sikkerhed går forud for alt
- Åben og tydelig kommunikation, både internt og eksternt
- Projektledererfaring, projektforståelse og overblik
Til gengæld får du:
- Opgaveansvar af varierende kompleksitet
- En grundig oplæring
- Et stærkt og faglig kompetent team i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden
- En åben organisationskultur, hvor vi udvikler os i fællesskab og lærer af vores fejl
Vi tilbyder
Hos Crossbridge Energy A/S får du en spændende mulighed for dagligt at arbejde med kritisk infrastruktur. Her er fokus på sikker og stabil drift, så vi kan levere den energi, der efterspørges – både i dag og i fremtiden.
Du tilbydes en løn, der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom du også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.
For den rigtige kandidat er der tale om en stilling med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en virksomhed, der gør meget for at udvikle og fastholde sine talentfulde medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et udviklende miljø.
Ansøgning
Hvis du finder stillingen interessant, og kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at modtage din ansøgning snarest muligt. Samtaler foregår løbende på vores adresse i Fredericia.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rasmus Melbye, Tank Maintenance Teamlead på tlf.: +45 79203500.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
ASAP
Tiltrædelse:
ASAP
Arbejdssted:
Egeskovvej 265, 7000 Fredericia
Kontoradresse:
Egeskovvej 265 7000 Fredericia
