Crossbridge Energy A/S søger
IT Product Owner
Har du interesse for IT, digitalisering og projektledelse, og har du lyst til at bidrage til virksomhedens drift og udvikling?
Så er du måske den IT Product Owner, vi søger til Crossbridge Energy A/S. Crossbridge Energy A/S er en central aktør i energisektoren. Vi leverer produkter, der holder samfundet i gang helt fra transport til industri.
IT-afdelingen spiller en vigtig rolle i at understøtte forretningen gennem stabile, effektive og fremtidssikrede digitale løsninger. Afdelingen fungerer som bindeled mellem forretningen, leverandører og tekniske platforme og bidrager aktivt til virksomhedens digitale udvikling.
Ansvarsområde og opgaver:
Som IT Product Owner får du en central rolle i at drive og videreudvikle IT-løsninger på tværs af organisationen. Du arbejder med både strategiske og operationelle opgaver og sikrer, at løsningerne understøtter forretningens behov og skaber reel værdi.
Dine opgaver spænder bredt og omfatter bl.a. ansvar for produkt-roadmaps og backlog, tæt dialog og forventningsafstemning med brugere, leverandører og ledelse samt analyse af forretningsbehov, som omsættes til konkrete IT-løsninger. Du vil desuden arbejde med at indtænke AI og nye teknologier, hvor det skaber værdi, sikre effektiv rapportering og opfølgning på tværs af softwareplatforme samt understøtte implementering af nye løsninger, herunder undervisning og træning af brugere.
Du får mulighed for at arbejde med både nye udviklingsinitiativer og videreudvikling af eksisterende løsninger i en kompleks og dynamisk organisation.
Kvalifikationer:
Vi søger dig, som har solid erfaring inden for IT-produktstyring og projektledelse, og som trives i en rolle med mange interessenter og snitflader.
Vi forestiller os, at du:
- Har 5–10 års erfaring som Product Owner eller i en lignende rolle
- Har en struktureret og analyserende tilgang og kan omsætte komplekse krav til klare løsninger
- Har erfaring med rapportering og opfølgning på tværs af IT-systemer
- Har interesse for, og gerne erfaring med, AI og data-drevne løsninger
- Arbejder selvstændigt, er proaktiv og trives i et foranderligt miljø
- Kommunikerer klart og professionelt, både på dansk og engelsk
Personlige værdier:
I Crossbridge Energy A/S prioriterer vi samarbejde, tillid og fælles ansvar højt. Vi støtter hinanden, spiller hinanden gode og møder forandringer med en proaktiv tilgang. Vi forventer, at du kan identificere dig med vores værdier og bidrager positivt til både samarbejdet og arbejdsmiljøet.
Vi tilbyder:
En dynamsik hverdag i en central rolle i vores IT afdeling. Du får en stor berøringsflade samt en varrieret hverdag med spændende projekter og høj grad af indflydelse. Vi tilbyder gode muligheder for personlig- og faglig udvikling i et arbejdsmiljø der er præget af samarbejde, trivsel og højt til loftet.
Ansøgning:
Kan du se dig selv i stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Manager Michael Rahbek på mobil 22 20 59 35 for yderligere information.
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt – dog senest 1. marts 2026.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
ASAP
Tiltrædelse:
ASAP
Arbejdssted:
Egeskovvej 265, 7000 Fredericia
Kontoradresse:
Egeskovvej 265 7000 Fredericia
