Crossbridge Energy A/S søger

Economy & Scheduling Manager

Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S

Rare kollegaer er det bedste, man kan have i sin værktøjskasse. Det er nogle kollegaer med forskellige færdigheder, som man kan søge hen til, når man har brug for hjælp. Det er dét, der får mig her ud hver dag.

Hos Crossbridge er der en åben og inkluderende kultur, der gør det nemt at være ny i organisationen. Rammerne er sat for en god og sikker introduktion og kollegerne deler gerne ud af deres viden.

Jeg har altid synes, at det har været en inkluderende virksomhed, hvor diversitet er et plus. Alle har respekt for hinanden –høj som lav.

Vi behandler vores medarbejdere ordentligt og ansvarligt, og det har vi altid gjort her.

Send ansøgning

Har du stærk forretningsforståelse og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem drift, marked og økonomi?

Hos Crossbridge Energy A/S søger vi en Economy & Scheduling Manager til vores organisation i Fredericia. Her arbejder vi med raffinering af brændstoffer samt håndtering og eksport af ca. 8 mio. tønder råolie årligt på vegne af tredjepart. Derudover leverer vi varme til fjernvarme i nærliggende byer, bidrager til det danske energiberedskab og driver import- og eksportterminal.

Som Economy & Scheduling Manager får du det overordnede ansvar for en specialiseret afdeling, der arbejder med planlægning og optimering af vores produktion. Afdelingen sikrer, at vores råolie, produktion og produktleverancer sammensættes på den mest økonomisk optimale måde, med fokus på at maksimere indtjening og udnytte markedets muligheder.

Du bliver en central del af forretningen og fungerer som bindeled mellem raffinaderiets drift og de kommercielle beslutninger, særligt i tæt samarbejde med Trading, Operations og Finance.

Ansvarsområder og opgaver

Som Economy & Scheduling Manager har du både ledelsesansvar og fagligt ansvar for afdelingens leverancer. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Overordnet ansvar for produktionsplanlægning med fokus på optimering af gross margin, herunder anvendelse og vedligeholdelse af LP-model
  • Omsætte produktionsplaner til operationel scheduling af råolie, produktionsflow, lager og skibsanløb
  • Sikre effektiv koordinering med Trading, så markedsinput og kommercielle muligheder integreres i planlægningen
  • Udarbejde blendingoplæg med fokus på produktkvalitet og omkostningseffektivitet
  • Gennemføre økonomiske analyser, herunder marginopfølgning, variansanalyser og input til business cases samt driftsscenarier
  • Ansvar for hydrocarbon massebalance og løbende opfølgning på produktion og tab
  • Drive og udvikle værdiskabelsen fra kommercielle 3.-partsaftaler
  • Udarbejde KPI-rapportering, bidrage til den årlige business plan samt have budgetansvar for afdelingens omkostninger

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en teknisk eller økonomisk uddannelse kombineret med erfaring fra en proces- eller energitung virksomhed.

Du har sandsynligvis erfaring med produktionsplanlægning, optimering eller lignende funktioner, hvor du har arbejdet med at balancere tekniske og økonomiske hensyn.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en stærk forretningsforståelse og evne til at arbejde med økonomisk optimering
  • Har erfaring med analyseværktøjer og gerne optimeringsmodeller (fx LP-modeller)
  • Er i stand til at arbejde i et komplekst teknisk miljø med mange interessenter
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
  • Er en tydelig kommunikator, der kan formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde
  • Har ledelseserfaring eller motivation for personaleledelse

Det forventes, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • En central lederrolle med stor indflydelse på både drift og forretning
  • Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, økonomi og marked
  • En hverdag med høj kompleksitet og stor faglig bredde
  • Et stærkt fagligt miljø med specialister og tæt samarbejde på tværs af organisationen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Hos Crossbridge Energy A/S bliver du en del af en virksomhed, der arbejder med kritisk infrastruktur og spiller en central rolle i energiforsyningen både nu og i fremtiden. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring og bonusordning.

I Crossbridge Energy A/S prioriterer vi samarbejde, tillid og fælles ansvar højt. Vi støtter hinanden, spiller hinanden gode og møder forandringer med en proaktiv tilgang. Vi forventer, at du kan identificere dig med vores værdier og bidrager positivt til både samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Ansøgning

Finder du stillingen interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Rømer på tlf.: 22205861.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende på vores adresse i Fredericia. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Region:

  • Region Syddanmark

Ansøgningsfrist:

ASAP

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia