Crossbridge Energy A/S søger

Inspection Engineer

Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S Crossbridge Energy A/S

Rare kollegaer er det bedste, man kan have i sin værktøjskasse. Det er nogle kollegaer med forskellige færdigheder, som man kan søge hen til, når man har brug for hjælp. Det er dét, der får mig her ud hver dag.

Hos Crossbridge er der en åben og inkluderende kultur, der gør det nemt at være ny i organisationen. Rammerne er sat for en god og sikker introduktion og kollegerne deler gerne ud af deres viden.

Jeg har altid synes, at det har været en inkluderende virksomhed, hvor diversitet er et plus. Alle har respekt for hinanden –høj som lav.

Vi behandler vores medarbejdere ordentligt og ansvarligt, og det har vi altid gjort her.

Send ansøgning

Proaktiv Inspection Engineer 

Vil du være med til at sikre driften af kritisk mekanisk udstyr og arbejde med teknisk komplekse anlæg i en spændende og dynamisk industri?

 

Om stillingen

Vi søger en inspektør til vores raffinaderi i Fredericia. Raffinaderiet er et semi-komplekst anlæg, hvor vi – ud over raffinering – eksporterer ca. 8 mio. tønder råolie årligt på vegne af tredjepart. Raffinaderiet leverer derudover varme til fjernvarmeforsyningen i tre nabobyer, administrerer en del af det danske energiberedskab og driver en tredjeparts import- og eksportterminal.

Du bliver en del af det eksisterende team af ingeniører og inspektører og vil løbende få tildelt opgaver, der matcher dit individuelle kompetenceniveau. På den måde bidrager du til løsning af de konkrete problemstillinger og arbejdsopgaver i afdelingen. Du arbejder både selvstændigt og i tværfaglige teams og indgår i et team med en travl hverdag og mange interessenter.

 

Ansvarsområde og opgaver

Som tankinspektør vil du indgå i vores Asset Integrity-team og arbejde tæt sammen med både ingeniører og andre inspektører. Du vil spille en vigtig rolle i at forebygge nedbrud og ulykker ved at opdage fejl i tide og sikre, at vores procesanlæg overholder både interne og eksterne standarder.

Efter en grundig oplæring forventer vi, at du gradvist kan tage selvstændigt ansvar for inspektionsopgaver på anlægget.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Gennemførelse af inspektioner og vurdering af udstyrs tilstand

  • Fejlfinding og teknisk support ved driftsproblemer og havarier

  • Udarbejdelse af inspektionsplaner og rapporter

  • Bidrag til vurdering af “fit-for-service” på trykbærende udstyr og tanke

  • Kontakt med leverandører og opfølgning på tekniske kravspecifikationer

  • Deltagelse i projekter og optimering af vedligeholdelsesstrategier

Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger fra drift, vedligehold og projektafdelinger – og vil få en bred kontaktflade i hele organisationen.

 

Kvalifikationer

Vi søger en profil med teknisk baggrund – for eksempel som maskiningeniør eller maskinmester. Der er ikke krav om erhvervserfaring, da vi tilpasser onboarding og arbejdsopgaver efter det kompetenceniveau, du kommer med.

Det vigtigste er, at du er parat til – og åben over for – at opbygge den nødvendige kompetence og viden, så du efter en oplæringsperiode på 1-2 år kan arbejde selvstændigt med relativt komplekse problemstillinger.

Vores optimale kandidat er desuden nysgerrig af natur og har mod på at blive udfordret og udvikle sine tekniske såvel som personlige kompetencer.

Der vil være mulighed for udvikling i jobbet samt eventuel relevant efteruddannelse. Som person har du en proaktiv tilgang og kan arbejde både selvstændigt og i teams. Det er en fordel, hvis du har en praktisk, hands-on tilgang til opgaveløsningen.

Da du bliver en del af en engineering-afdeling, der supporterer den daglige drift, vedligehold og projekter, vil du få en stor kontaktflade og mange interessenter. Det er derfor vigtigt, at du er en god kommunikator og forstår at formidle viden med fokus på samarbejde og resultater.

Det forventes, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en central teknisk rolle på raffinaderiet

  • En grundig introduktion og mulighed for relevant efteruddannelse

  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel, professionel kultur

  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring

  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling

Hos os får du en hverdag præget af høj faglighed, teknisk kompleksitet og varierende opgaver. Som en del af en international virksomhed med stærke kompetencer inden for energi og procesindustri bliver du en del af et miljø, hvor samarbejde, kvalitet og sikkerhed er i fokus.

 

Ansøgning

Finder du ovenstående interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, og stillingen kan derfor være besat, før ansøgningsfristen udløber.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inspection Manager Anders Frederiksen på tlf: 22205734.

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

ASAP

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia