Crossbridge Energy A/S søger
Inspection Engineer





Proaktiv Inspection Engineer
Vil du være med til at sikre driften af kritisk mekanisk udstyr og arbejde med teknisk komplekse anlæg i en spændende og dynamisk industri?
Om stillingen
Vi søger en inspektør til vores raffinaderi i Fredericia. Raffinaderiet er et semi-komplekst anlæg, hvor vi – ud over raffinering – eksporterer ca. 8 mio. tønder råolie årligt på vegne af tredjepart. Raffinaderiet leverer derudover varme til fjernvarmeforsyningen i tre nabobyer, administrerer en del af det danske energiberedskab og driver en tredjeparts import- og eksportterminal.
Du bliver en del af det eksisterende team af ingeniører og inspektører og vil løbende få tildelt opgaver, der matcher dit individuelle kompetenceniveau. På den måde bidrager du til løsning af de konkrete problemstillinger og arbejdsopgaver i afdelingen. Du arbejder både selvstændigt og i tværfaglige teams og indgår i et team med en travl hverdag og mange interessenter.
Ansvarsområde og opgaver
Som tankinspektør vil du indgå i vores Asset Integrity-team og arbejde tæt sammen med både ingeniører og andre inspektører. Du vil spille en vigtig rolle i at forebygge nedbrud og ulykker ved at opdage fejl i tide og sikre, at vores procesanlæg overholder både interne og eksterne standarder.
Efter en grundig oplæring forventer vi, at du gradvist kan tage selvstændigt ansvar for inspektionsopgaver på anlægget.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Gennemførelse af inspektioner og vurdering af udstyrs tilstand
Fejlfinding og teknisk support ved driftsproblemer og havarier
Udarbejdelse af inspektionsplaner og rapporter
Bidrag til vurdering af “fit-for-service” på trykbærende udstyr og tanke
Kontakt med leverandører og opfølgning på tekniske kravspecifikationer
Deltagelse i projekter og optimering af vedligeholdelsesstrategier
Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger fra drift, vedligehold og projektafdelinger – og vil få en bred kontaktflade i hele organisationen.
Kvalifikationer
Vi søger en profil med teknisk baggrund – for eksempel som maskiningeniør eller maskinmester. Der er ikke krav om erhvervserfaring, da vi tilpasser onboarding og arbejdsopgaver efter det kompetenceniveau, du kommer med.
Det vigtigste er, at du er parat til – og åben over for – at opbygge den nødvendige kompetence og viden, så du efter en oplæringsperiode på 1-2 år kan arbejde selvstændigt med relativt komplekse problemstillinger.
Vores optimale kandidat er desuden nysgerrig af natur og har mod på at blive udfordret og udvikle sine tekniske såvel som personlige kompetencer.
Der vil være mulighed for udvikling i jobbet samt eventuel relevant efteruddannelse. Som person har du en proaktiv tilgang og kan arbejde både selvstændigt og i teams. Det er en fordel, hvis du har en praktisk, hands-on tilgang til opgaveløsningen.
Da du bliver en del af en engineering-afdeling, der supporterer den daglige drift, vedligehold og projekter, vil du få en stor kontaktflade og mange interessenter. Det er derfor vigtigt, at du er en god kommunikator og forstår at formidle viden med fokus på samarbejde og resultater.
Det forventes, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
Et spændende job i en central teknisk rolle på raffinaderiet
En grundig introduktion og mulighed for relevant efteruddannelse
Et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel, professionel kultur
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Hos os får du en hverdag præget af høj faglighed, teknisk kompleksitet og varierende opgaver. Som en del af en international virksomhed med stærke kompetencer inden for energi og procesindustri bliver du en del af et miljø, hvor samarbejde, kvalitet og sikkerhed er i fokus.
Ansøgning
Finder du ovenstående interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, og stillingen kan derfor være besat, før ansøgningsfristen udløber.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inspection Manager Anders Frederiksen på tlf: 22205734.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
ASAP
Tiltrædelse:
ASAP
Arbejdssted:
Egeskovvej 265, 7000 Fredericia
Kontoradresse:
Egeskovvej 265 7000 Fredericia